Tilbud

Elsk din tarm

ISBN: 9788793338081

Sidetal: 160
1. udgave – 3. oplag
Hæftet
Udgivelsesdato: 08-04-2016

DKK  249,95 DKK  49,95

FORDØJELSE SKAL VÆRE EN FORNØJELSE

Flere og flere mennesker har problemer med tarmene. 10% af os døjer med fordøjelsen, især i form af irritabel tarm, forstoppelse, diarre, luft i maven, mavesmerter.

Udover direkte ubehag og ubalance i eller omkring tarmene viser den nyeste forskning, at en dårlig tarmbakterieflora også kan være medvirkende årsag til sygdomme andre steder i kroppen. Det tyder altså på, at tarmen er et ”overset organ” når man vil have balance i hele kroppen. Det er derfor vigtigt at rette op på problemer i tarmene ved hjælp af den rigtige kostsammensætning, motion og præbiotika.

Bogen bygger på 3 redskaber til en bedre fordøjelse: LOW FODMAP, kostkombinering og MetaSundhed: Når følelser og tanker er ”svære at fordøje”, sætter de sig ofte i maven. Vrede er en følelse, som for mange er meget svær at forholde sig til, men oversete og ubearbejdede følelser kan gå lige så meget ud over fordøjelsen som ”forkert mad”.

Bogen giver derfor konkrete værktøjer til, hvordan du passer bedre på dit mave-tarmsystem og får din fordøjelse til at fungere – og dermed kan få bedre balance i hele din krop og psyke. Tag gaflen i den anden hånd, og husk at den er dit vigtigste redskab, sammen med kniven og den kost, du indtager!

Lene om sit liv med tarmproblemer:
“Da lægens diagnose lød på ”irritabel tyktarm”, uden at der fulgte et eneste kostråd med, var jeg nærmest konstant syg de næste 11 år. Jeg havde altid ondt i maven og næsten kronisk halskatar.”

Maveproblemer er forbundne med dit overordnede velbefindende, som Christine erfarede:
“Hvis andre ikke var søde mod hinanden, var jeg den, der glattede ud. Konsekvensen var at jeg påtog mig alt for meget. Det endte med, at jeg til sidst fik angst, som jeg ubevidst gemte i min mave. Det udviklede sig til colitis, en betændelse i tyktarmen.”

Om forfatteren – Lene Hansson

Lene Hansson er uddannet terapeut, healer og kostvejleder. Hun har gennem flere år været kendt fra TV, hvor hun blandt andet har været ekspert på programmet Du er hvad du spiser på TV3.

Derudover har hun udgivet masser af bøger, som har hjulpet læserne til en bedre og sundere hverdag, blandt andet ved hjælp af kostkombinering og FODMAP-principperne.

Lene har sammen med Christine Erritzøe skrevet bestselleren Elsk din tarm, der er udkommet i marts 2016. Opfølgeren til denne, Elsk din tarm 2 – En arbejdsbog, udkom i september 2016.

Om forfatteren – Christine Erritzøe

Christine Erritzøe har en professionsbachelor i Sundhed & Ernæring fra Suhrs Seminar i København. Hun har ligeledes masser af erfaring med fødevarer og motion gennem arbejde som blandt andet idrætslærer, massør, psykoterapeut og coach.

Christine har sammen med Lene Hansson skrevet bogen Elsk din tarm, der er udkommet i marts 2016. Opfølgeren Elsk din tarm 2 – En arbejdsbog udkom i september 2016.

Uddrag