Linda Olssons seneste udgivelse giver stof til eftertanke og efterlader læseren med en stille, men samtidig larmende erkendelse af livets mange facetter – og viser os, hvordan vi med tiden kan lære at åbne nye døre, når dem bag os smækker i med sådan en kraft, at det giver genlyd ind i fremtiden og for evigt vil være en del af vores liv.
”Hold da op en fortælling siger jeg bare. Den starter lidt forsigtig, synes jeg, men jeg skal til gengæld love for at den vinder ind på en. Til sidst kunne jeg slet ikke lægge bogen.”Din boganmelder
Bogen har allerede fået flotte anmeldelser, og Olsson viser os igen, hvordan hun magter stemningen og sproget, og hvordan hendes karakterer til fulde bliver en del af os læsere. Med sin rolige handling, nærmest luller Olsson os ind i historien og lader karaktererne vokse og folde sig ud.
Langsomt lukker jeg døren er en rigtig Linda Olsson klassiker fra hendes enestående forfatterskab. Og her på forlaget har vi ventet spændt på nyt fra netop hendes pen!
I 2008 udkom Linda Olssons debutroman, Astrid og Veronika, på forlaget ARONSEN. En bog, som mange nu kender, og de fleste holder utroligt meget af. Vi har siden udgivet en stribe fra Olssons forfatterskab, og hver eneste udgivelse giver os en helt bestemt følelse i kroppen af, at noget unikt er på vej til jer læsere!
“En smuk oplevelse.” – Politiken
“Sikke en debut!” – ALT for damerne
Vi kan kun sige, at vi håber, der snart kommer mere nyt fra Linda Olsson. Og når der gør, lover vi selvfølgelig at give lyd! Indtil da har vi fundet denne video frem, hvor forlægger Siri Aronsen fortæller om Linda Olssons romaner og fortællestil.
Hvilken Linda Olsson bog er din favorit? Lad os endelig høre i kommentarfeltet 🙂