På lørdag den 2. april kan du høre vores aktuelle forfatter og kostvejleder Lene Hansson fortælle om sin nyeste bog i studiet på P1 Morgen. Programmet sendes mellem kl. 8-9.
Lene Hansson har i samarbejde med kostvejleder og idrætslærer Christine Erritzøe skrevet bogen Elsk din tarm, der udkommer den 8. april fra Forlaget ARONSEN. Bogen omhandler tarmenes betydning for hele dit velvære, og forfatterne trækker på den nyeste forskning, når de forklarer hvordan ubalance i mave-tarmsystemet spiller ind på både krop og sjæl.
Hansson og Erritzøes råd til en god fordøjelse bygger på LOW FODMAP, Kostkombinering og MetaSundhed, og bogen har også lækre opskrifter og et træningsprogram.
Lene Hansson har i mange år selv været plaget af problemer med fordøjelsen, og hun vil med bogen bryde tabuet om det ellers pinlige emne. Hvis du også er en af de 10 % af danskerne der har mave-tarmproblemer, så lyt med lørdag morgen.
Som Lene Hansson selv siger: Fordøjelse skal være en fornøjelse!
Du kan læse mere om Elsk din tarm her.