Hvad skal du læse i din efterårsferie?

Efterårsferien er skudt i gang, og vi har gjort klar til en uge med masser af hygge og kvalitetstid med familien – og selvfølgelig en god stak bøger. For hvis ikke efterårsferien inviterer til læsekrog i sofaen med tæppe, te og uldsokker, så er der da noget helt galt  🙂 Men hvad skal vi så læse i denne ferie? Eller mere interessant, hvad skal I læse? Vi har samlet en lille stak af vores thrillers, romaner og bøger baseret på virkelige hændelser. Læs med her for lidt inspiration til din efterårslæsning.

Fænomenal bestsellerroman af Clare Mackintosh

Max og Pip er det stærkeste par du kender. De elsker hinanden højt.Da deres søn bliver syg, står de over for det vigtigste valg i deres liv. Lægen giver dem ansvaret for, hvad der skal ske med deres søn. For første gang er Max og Pip uenige.

Som en konsekvens af et umuligt valg, der truer med at ødelægge dem begge, vil ingenting blive det samme igen. Men alt kan ske, når det er slut.En gribende fortælling om kærlighed, forælderskab og forskellige skæbner.

I NÅR DET ER SLUT oplever to mennesker et af livets største dilemmaer, og hvordan deres tilværelse med et ændrer sig. Med en fantastisk evne til at portrættere modstridende følelser, afmagt og sorg, viser Clare Mackintosh os at slutningen …

En gribende genfortælling om en heltindes bedrifter

I de allieredes øjne er hun en frygtløs frihedskæmper, en legende inden for specialstyrkerne, en kvinde forud for sin tid. For Gestapo er hun et spøgelse, en skygge, en af organisationens mest eftersøgte.

Men før alt dette var Nancy Wake blot en ung kvinde. Hun bor i Marseille og er lige blevet lykkeligt gift. Da Frankrig bliver invaderet af de tyske tropper, bliver Nancy hurtigt en del af den spirende modstandsbevægelse.

Under dæknavnet Den Hvide Mus bevæger hun sig ud på farlige missioner. Men da hendes mand bliver arresteret under anklage om forræderi, må Nancy tage et næsten umuligt valg …

Den mest vovede selvhjælpsbog!

BOGEN til dig, som gerne vil forbedre dit liv og stadig have ekstra energi, når dagen er omme.

I denne friske og underholdende “sådan-gør-du”-guide deler bestseller forfatter Jen Sincero inspirerende historier fra eget og andres liv. 27 kapitler fyldt med gode råd, nemme øvelser og et lille bandeord hist og her, der hjælper dig med at:

  • Identificere og ændre de selvopslidende ideer og adfærdsmønstre, som forhindre dig i at opnå det, du gerne vil.
  • Skabe dig et liv, som du totalt elsker. Og skabe det NU, ikke senere.
  • Endelig tjene nogle penge. Summer du aldrig har lavet før.

Efterårets THRILLER

Du kan redde hundredevis af liv eller det liv, der betyder mest!

Rygtet lyder, at der er flere kendte personer ombord på flyet, og at journalisterne står klar, så snart flyet lander. Mina er stewardesse og udvalgt til denne flyvning. Hun prøver at fokusere på det, hun nu skal udføre og ikke på sin femårige datter, som hendes mand passer derhjemme.

Men flyet har kun været i luften i kort tid, da en passager giver Mina en frygtelig besked. Nogen har bestemt sig for, at flyet aldrig skal nå sin destination. Og de ved præcis, hvordan de skal gøre Mina medskyldig.

 

Hjerteskærende og uforglemmelig International BESTSELLER

TATOVØREN FRA AUSCHWITZ er baseret på den sande historie bag et af holocausts stærkeste symboler – de uudslettelige tal, der blev tatoveret på fangernes arme.

Da Lale Sokolov, en slovakisk jøde, fik tildelt jobbet som ’Tatovøren’ – og i bogstaveligste forstand blev tvunget til med blæk at kradse numre ind i sine medfangers arme – brugte han den smule frihed, som hans position tillod, på frit at bevæge sig omkring og bytte juveler med mad. Sådan kunne han holde andre fanger i live.

Der er skrevet utallige bøger om holocaust, men ikke en helt som denne. Lale Sokolov forstod præcis, hvad der ventede ham selv og de andre fanger, og var fast besluttet på ikke kun at overleve, men at leve sit liv til fulde. Selvom hans historie er forfærdelig, er det en historie om håb og mod – og, hvor utroligt det end lyder, også om kærlighed. I den lange kø af fanger …

FEEL GOOD når det er allerbedst!

Fjerde og sidste bind i Rosengädda-serien.Forandringerne vælter ind over Rosengädda.

Da Farbod åbner et lægehus i den lille by, udløser det en kædereaktion af initiativer. Nye indbyggere kommer til byen, og pludselig er der flere, der bliver gift end begravet. Halleluja – det skal fejres med et brag af en byfest!

Farbods passionerede tro på byen smitter alle. Eller næsten alle. Tessan føler sig nemlig tilovers. Hendes restaurant er lukket på grund af vandskade, Farbod er mere optaget af sit lægehus end af hende, og Marta vil hellere tilbringe tid i Smörkullas gamle bibliotek med godsejeren Charlotte …