Nervepirrende thriller af Linda Olsson og Thomas Sainsbury
Bag navnet Adam Sarafis gemmer sig den verdenskendte svenske forfatter Linda Olsson, kvinden bag den internationale bestseller Astrid & Veronika, og den new zealandske manuskriptforfatter Thomas Sainsbury.
I første del af en hæsblæsende thriller-trilogi møder vi Sam Hallberg, der lever et afskåret liv som mekaniker. Hans fortid og de dertilhørende traumer afholder ham fra at involvere sig. Men noget ændrer sig, da Sam en dag bliver kontaktet af en kvinde, der beder ham om hjælp til at undersøge hendes vens mystiske død.