Tak for en fantastisk KRIMIMESSE!

Vi er tilbage på kontoret, men kan stadig mærke den summende stemning og alle de skønne forfattere, bloggere, interviewere og gæster vi hilste på til dette års KRIMIMESSE i Horsens! Og ikke mindst vores egen forfatter CLARE MACKINTOSH, som rejste hele vejen fra Wales, for at møde alle sine danske læsere. 

Clare gav flere sceneinterviews, hvor hun fortalte om sin seneste bog GIDSEL, den nervepirrende looked-room-thriller, der omhandler en flykapring, hvor hovedpersonen i den grad bliver stillet overfor det ultimative valg: red din familie eller alle de uskyldige mennesker ombord på denne omtalte og mediedækkede flyvning. 

Hun fortalte også om sit forfatterskab – både tidligere udgivelser, og hvad der venter i 2022 og fremtiden. Og vi kan røbe, at I godt kan glæde jer. Clare arbejder nemlig i øjeblikket på sin første serie, hvor første bind THE LAST PARTY udkommer på dansk senere på året.

Og sikke en stemning! Den tager vi med os, og holder et fast greb om den, så den kan vare lidt længere endnu!

Et kæmpe tusinde tak herfra! Efter de seneste års strabadser, nyder vi i den grad at være tilbage og møde læserne, bloggerne og vores forfattere. Vi kan ikke vente til det næste arrangement, hvor vi får mulighed for igen at møde jer alle! 

Og vi ses helt sikkert igen næste år til endnu et forrygende program på KRIMIMESSEN!

Krimi & spænding

Gidsel

DKK 269,95

Krimi & spænding

Jeg lader dig gå

DKK 129,95

Krimi & spænding

Lad mig dø, PB

DKK 129,95