Sjælens begær

ISBN: 9788793338395

Sidetal: 195
1. udgave – 1.oplag
Hardcover
Udgivelsesdato: 12-09-17

DKK  249,95

Katerina Pitzner er i offentligheden kendt som diamanthandler. I Sjælens begær fortæller hun for første gang åbent om den spirituelle verden, som altid har været en del af hendes liv.

Bogen er Katerinas egen fortælling om den til tider svære kærlighed mellem soul mates, den altoverskyggende kærlighed, og hvorfor denne ofte kan være så svær. Hvad er det, der gør, at det på en og samme tid kan være det smukkeste, men også det mest smertefulde møde? Og hvorfor falder man nogen gange for ’de forkerte’ på forkerte tidspunkter i livet?

Med udgangspunkt i sit eget liv og erfaringer fra sine klienter, fortæller hun om sine egne kærligheds- og sjælspartnere, om egne op- og nedture og om, hvorfor vi møder de partnere, vi møder, hvorfor vi forelsker os så intenst, og hvorfor vi bliver i forhold, der forvolder så meget smerte. Og hvad alt dette har lært hende.

Presse, omtale og anmeldelser

Uanset om man tror på soul mates eller ej, så indeholder bogen nogle rigtig fine og tankevækkende pointer omkring forholdet til sig selv og omverden. Der er flere ting i bogen, som jeg vil forsøge at huske og bruge fremover, og jeg har på en eller anden måde fået en ro, forståelse og accept af, at tingene er, som de er efter at have læst “Sjælens begær”.

boginspiration.dk

Denne bog er simpelthen udkommet på det helt rigtige tidspunkt af året, og vil være en stor inspiration som julegaven til den, som virkelig har brug for et løft i sit liv gennem en bedre forståelse af de energier, der har været på spil i vedkommendes liv. Hvis bogen inspirerer modtageren bare halvt så meget som den inspirerede mig at læse, så er der fuld valuta for pengene.

Naturligvis de fulde seks stjerner ud af seks mulige for en af årets suverænt bedste bøger.

Henrik V. Blunck, Anmeldt-bog

Forfatteren fortæller mange dybt private ting, og brænder meget for emnet, og det smitter læseren. [...] Har man svære, stormfulde relationer i bagagen, vil man kunne få meget ud af bogen, og er man tilmed spirituelt anlagt endnu mere.

Lektørudtalelse

Om forfatteren – Katerina Pitzner

Katerina Pitzner er i offentligheden kendt som diamanthandler. Hun er foredragsholder og har blandt andet optrådt på DR1, TV2 og TV3. Derudover er hun tilknyttet Børsen og Huffington Post, hvor hun blogger og skriver om nyheder fra den internationale diamantscene.

Katerina Pitzner er clairvoyant medie og mor til fire. I Sjælens Begær fortæller hun for første gang åbent om den spirituelle verden, som altid har været en del af hendes liv.

Bøger udgivet på forlaget:
Sjælens begær – Kærlighed mellem soul mates (udkommer i 2017)

Uddrag