Bjergene i horisonten

ISBN: 9788799238590

Sidetal: 112
1. udgave – 1. oplag
Hæftet
Udgivelsesdato: 02-10-2009

 

DKK  59,95

 

En sprudlende kærlighedserklæring til FAR

Dette er Jakob Vedelsbys fjerde roman. Bjergene i horisonten har igen drengen Jackson som hovedperson. Jackson optrådte første gang i romanen Himlen må vente fra 2002.

Romanen afspejler Jacksons forsøg på at forstå og acceptere, hvorfor hans far kun i glimt ønskede at være til stede i hans liv. Romanen er fortalt gennem scener fra opvæksten med faren, der på en gang var afvisende og fuld af kærlighed. Vi møder dem i USA med bjergene i horisonten og hjemme i parcelhuset i Birkerød, hvor faren taler med resten af familien fra et samtaleanlæg i kælderen.

Om forfatteren – Jakob Vedelsby

Jakob er født den 13. marts 1965 i København, voksede op i Birkerød og flyttede siden tilbage til København, hvor han i dag bor med sin familie på Nørrebro. Han er cand.phil. i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet og har sideløbende med forfatterskabet arbejdet med dokumentarfilm, historiefortælling, journalistik, undervisning og som foredragsholder og skribent.

Jakob debuterede i 1990 og har udgivet tre romaner før Bjergene i horisonten (2009) og Menneskeloven (2011) på Aronsen.

Jakob har siden april 2010 været formand for Den Skønlitterære Gruppe i Dansk Forfatterforening – landets største forum for professionelle, skønlitterære forfattere.