Balladen om Marie

ISBN: 9788799609680

Sidetal: 421
1. udgave – 1. oplag
Hæftet
Udgivelsesdato: 15-11-2013

DKK  249,95

Anastassia Arnolds gribende biografi om Marie Krøyer

I 2012 blev bogen til Bille Augusts storfilm MARIE KRØYER. Nu genudkommer bogen hos Aronsen i en ny udgave med den originale forside.

Balladen om Marie er den eneste biografi, der beskriver hele Marie Krøyers livsforløb. Ved hjælp af en omfattende research og nyt materiale kommer Anastassia Arnold bag klichéerne om skønheden Marie Krøyer: fra barndommen over ungdommens malerambitioner, de to ægteskaber med henholdsvis skagensmaler P. S. Krøyer og det fatale kærlighedsforhold til den svenske komponist Hugo Alfvén samt til de sidste ensomme år i Sverige.

Endelig er denne skæbnesvangre livshistorie igen at finde hos boghandlerne og på nettet, i en længe ventet originaludgave.

Presse, omtale og anmeldelser

En stor bog om store kunstnere.

Weekendavisen

Et dybt bevægende og smerteligt portræt af en kvinde.

Information

Anastassia Arnold afdækker den dramatiske historie, vi aldrig helt har fået om Maries ægteskaber. Ikke engang Strindberg kunne have tænkt den værre. Biografien funkler som et psykologisk perlebroderi og er en blodrig og samtidig dybt troværdig gennemskrivning af flere kunstnerskæbner. Den vil stå for eftertiden som et momument over skagenskunstnerne. Men den vil også blive slugt af læsere, der betragter livet og kunsten som dyb adspredelse.

Berlingske Tidende

Det var det hudløse drama mellem menneskene og portrættet af Marie, der fascinerede mig.

Bille August

Om forfatteren – Anastassia Arnold

Anastassia Arnold er uddannet mag.art i Nordisk filologi og litteratur. Hun er forfatteren bag den fantastiske bestseller Balladen om Marie, der i 2012 blev til storfilmen MARIE KRØYER af Bille August. Anastassia Arnolds dybdegående research og malende sprog sikrer kvaliteten af både hendes biografier og romaner. Anastassia udkommer på Forlaget Aronsen fra 2013 med nye udgaver af tidligere succesfulde titler som fx. Balladen om Marie og Smertefælden, og med en helt ny roman.

Anastassia Arnold har i forbindelse med 100-årsdagen for Simone de Beauvoirs fødselsdag i 2008 holdt et foredrag på Sobonne Universitetet i Paris. I den forbindelse var hun medforfatter til bogen (Ré)decouvrir l’æuvre de Simone de Beauvoir.

For mere information om Anastassia Arnold og hendes bøger, kontakt venligst forlaget.

Titler udgivet på forlaget:
Balladen om Marie (November 2013)
Smertefælden – Simone de Beauvoir og Nelson Algren – en kærligheds anatomi (November 2013)