Bogen er oversat til mere end 17 sprog og har hjulpet tusindvis af børn og ikke mindst forældre. Ved at følge enkle råd og principper kan alle forældre på en nænsom måde lære deres små børn at sove igennem.

Bogen gennemgår grundlæggende fakta om børns søvn og giver en idé om, hvad realistiske forventninger er. Derudover kan forældre ud fra bogens principper og talrige idéer udarbejde en plan, der er tilpasset netop deres situation.

Bogen er på tilbud lige nu og kan købes til 119,95 kr.

Køb her.

På Mama.dk lægger der lige nu en meget velskrevet artikel om Herdis Palsdottirs bog, som bestemt er et kig værd.

Læs artikel her

Tillykke med det, Jakob!

Se videoerne her:

Fraklip fra portrætfilmen om Jakob Vedelsby

Steen Bille om Jakob Vedelsby

Et udpluk af Aronsens bogvideokampagne for Menneskeloven kan fra i dag også ses på SAXO.TV – et forum for videoer om forlag, bøger og forfattere. Spændende!

Tilbudsfesten startede i starten af december og løber uge 1 ud – dvs. til og med på søndag (d. 8/1-12). Mange har allerede benyttet sig af det gode tilbud. Tak for det!

For dem, der endnu ikke har, kan det dog stadig nås. De to supergode tilbud er stadig…:

Køb Menneskeloven for 199,95 kr… og få Bjergene i horisonten med gratis!! - Køb her

Køb Det gode i dig for 199,95 kr… og få Sonate til Miriam (pb) med gratis!! - Køb her

Det rigtige svar var…

Linda Olsson er også forfatter til ‘Astrid & Veronika’

De heldige vindere er…

Karen Harkjær

Karen Mansa

Else Jensen

Et eksemplar af Det gode i dig er på vej til vinderne af konkurrencen.

Aronsen i Stand 10 var repræsenteret af Jakob Vedelsby og Linda Olsson – sidstnævnte for første gang på dansk jord som international stjerneforfatter.

Det har været en fantastisk messe for Aronsen, og vi vil gerne takke alle, som har været i kontakt med os. Hvilken utrolig oplevelse og stemning. Men det kan jo heller ikke gå galt, når mennesker samles omkring bøger!

Videoen her giver et lille indtryk af stemningen og begivenhederne på messen. Mere er på vej… Om messen, forfatterne og ikke mindst bøgerne.

Vi ses i 2012 – denne gang i Bella Centret!

Hvor bøgerne er, er op til dig at finde (ud af). Den, der finder bogen får muligheden for at læse Menneskeloven kvit og frit. Vigtigst er dog, at bogen gives videre, når man er færdig med den. På den måde får en ny læser muligheden for at finde bogen, læse den og give et andet menneske en anderledes og spændende tilgang til det at læse en bog. Som sådan får bogen karakter af “vandrebog”.

Se bogvideoen her. Jakob fortæller her lidt om idéen bag vandringsprojektet, og vi ser ham lægge nogle af bøgerne ud.

Af: Lotte Garbers

Foto: Caroline Andersson

DU KAN ARVE SMERTE

Men du kan også undvige. Ordene er den svenskfødte forfatter Linda Olssons, der har taget det meste af den internationale litterære verden med storm med sin debutroman ”Astrid og Veronika”. En jurist fra bankverdenen i Stockholm, der for over tyve år siden forlod sit fædreland og drog ud i verden med sin familie for at ende i New Zealand.  Og sprang ud som forfatter som 58-årig.

Linda Olsson er en kvinde, som kunne være manges mor. Med smuttende øjne bag forfatterbrillerne, et hår der ofte skal kontrolleres, om det nu også sidder, og en lille, trivelig krop med bare tæer. Hun tager imod i sin Stockholmerlejlighed. At give hende hånden føles forkert, krammet ville være langt mere naturligt.

- Det her er mit svenske ståsted. Jeg nyder at være tilbage. Min mand er lige så svensk som jeg, men han føler sig som en maori. Jeg er ikke emigreret, jeg har blot været væk. Da min roman udkom i Sverige, fik jeg mulighed for at være vært i halvanden times sommerradio, hvor det eneste, jeg kom til at tale om, var hjemlængsel. Men man kan aldrig gå tilbage til noget, der var, man længes altid efter noget, der ikke længere er der.

Smerten hos Linda Olsson er strejfet, hun kigger bort. Lejligheden er spartansk indrettet, ikke meget andet end kaffekrus og internet og hvide vægge, ligesom hos en skandinavisk forfatter. Ikke et eneste lille pusterør eller en maorimaske. Hun tænder et lys, og varmen fra hende forplanter sig igen.

- Vi købte denne lejlighed for et års tid siden. For mine penge.

Linda Olsson er begyndt at tjene sine egne penge igen. Efter mange år som medfølgende og efter eget udsagn mere og mere frustreret hustru er hun nu herre i eget hus.”Astrid og Veronika” har haft et forrygende svensk salg med 16 måneder på bestsellerlisten mellem alle de svenske krimier. I alt har hun snart rundet de 300.000 stk., og den sælger endnu. Den er også udkommet i 15 andre lande, og bare i USA har den solgt 200.000 stk. Hendes anden roman ”Sonat till Miriam” er netop udkommet i Sverige, udkommer i USA 1. november og på dansk til januar 2009.

Hvorfor så stort et gennembrud?

- Fordi jeg skriver om at kunne blive ven med nogen trods aldersforskel, livsforskelle. Fordi to kvinder mødes og over et år opbygger et smukt forhold, hvor de tør betro sig til hinanden om livets grimme sider. De giver sig tid, og det gør vi ikke med hinanden i det virkelige liv.

Du skriver meget lidt om alt det grumme, der er hændt kvinderne, men meget om det smukke?

­- Man siger, at det vidunderlige varer kort, og tristessen varer længe. Sådan er det i livet, og sådan er det nok også for de to kvinder. Jeg har blot beskrevet dem, mens de evnede at se det vidunderlige og langsomt blev mindre angste for deres egne spøgelser.

Linda Olsson har gjort det, som vi elsker at læse om. Forladt en trygt, udstukket tilværelse i Sverige og rejst ud og opfundet familieskab og traditioner igen og igen på tre forskellige kontinenter. Vi misunder hende, men vi gør ofte ikke som hende.

Hvorfor?

- Sverige er et trygt land. Det er givet, hvad der skal ske, man ved, hvornår man skal have sin pension udbetalt, man kender til alle systemer, man står på ski om vinteren og tager til sommerhuset om sommeren. Sverige tilbyder en komplet pakke, som der ikke kan ændres så meget på. Ved at rejse væk fra det har jeg lært mig selv at handle, når jeg ikke trives i livet. Jeg oplever veninder i Sverige, der ikke trives arbejdsmæssigt, men i stedet for at flytte sig går de til lægen og får en diagnose. Alligevel ser jeg mig ikke som en modig og handlingens kvinde, det kan da godt være, jeg har foretaget et u turn, men det er sket med meget små skridt.

Hvornår vidste du, at det ikke var noget for dig ”kun” at være hustru?

- Jeg har jo været del af det miljø, der omgærder udstationerede erhvervsmænd, og mange af dem, vi har været i kontakt med, har været amerikanere. Jeg tror, der skete noget indeni, da jeg blev inviteret til at komme og brodere grydelapper til julebazaren. Da jeg spurgte, om vi ikke i stedet kunne lave noget, der interesserede os, blev der stille i den anden ende af røret.

- Det blev ikke skriveriet med det samme. Jeg har både været udviklingschef for den new zealandske ballet og har været konsulent for folk, der havde brug for sponsorater til kunst og kultur. Men da min mand skulle udstationeres i Tokyo, ville jeg ikke med. Han plagede og sagde, at jeg måtte gøre lige, hvad jeg ville, skrive hele tiden, hvis jeg ønskede det. Det blev til en novelle, jeg sendte ind til en konkurrence i New Zealand. Jeg vandt. Og lod det ligge. Så viste min svigerdatter mig denne overbygningsuddannelse, hvor man i stedet for at skulle skrive en afhandling skulle skrive en roman. Der var en uge til, at jeg skulle aflevere synopsis, handling, personkarakteristik. Jeg skrev 30 sider til dem om en gammel kvinde, der holdt øje med livet gennem vinduet bygget over en Sandemose roman. Meget ambitiøst sagde de, og der var en plads til mig på holdet, hvis jeg trak det med Sandemose ud af historien igen.

Linda Olsson brugte et år på at skrive romanen. Seks måneder til første gennemskrivning og seks måneder til redigering. Hendes manuskript var overtegnet med korrektioner og gode forslag, da hun fik det retur første gang.

- Men jeg ville ikke gøre det, mine lærere sagde. Jeg sagde nej til deres rettelser, jeg sagde, at de måtte dumpe mig, det ville jeg leve med, jeg var jo ikke afhængig af den uddannelse. Da jeg afleverede igen, rådede de mig i stedet til at forsøge at få den udgivet.

”Astrid og Veronika” er den bedst sælgende debutroman i New Zealand. 15.000 ex. er mange i et land med 4,5 mio. indbyggere og langt dyrere bogpriser end i Skandinavien.

- Selvom jeg skriver på engelsk, er jeg ikke new zealandsk forfatter. Jeg kunne aldrig skrive troværdigt om det land. Jeg kender ikke til de popstjerner, de havde i ungdommen, jeg ved ikke, hvad børn fra min generation lavede om sommeren. Og jeg er heller ikke svensk forfatter. Jeg figurerer som oversat litteratur, får ikke bibliotekspenge, og jeg kender ikke det svenske litterære miljø. Jeg føler mig fremmed, når jeg skal optræde sammen med kolleger, der alle kender hinanden. Så selvom jeg føler mig svensk, når jeg er her, er jeg det ikke.

Den varme kvinde bliver langsomt til noget andet. Den kvinde, der magtede at flytte, at bryde op igen og igen, etablere sig for så til sidst at få lov at folde sit talent ud, har også kæmpet sine kampe for at være den, hun er.

Er du en mønsterbryder?

- Både og. Min mormor var. Hun kom fra så skrækkelige kår. Forældreløs og ludfattig, men hun drømte altid store drømme. Om den rigtige mand, men nåede at kuldsejle med to ægteskaber, den første bigamist, den anden alkoholiker. Hun klarede sig og opfostrede tre børn alene som servitrice. Da hun blev 50, udvandrede hun til USA og kom aldrig siden hjem. Også en drøm, hun forfulgte, men heller ikke en, der levede op til hendes forventninger. Når jeg besøgte hende som barn, var der gråd, følelser og ikke mindst handling i hendes hjem. Samtidig har jeg så den trygge farmor i mig. Det var min farmor, der passede mig som lille. Hjemme hos hende var der ordnede forhold, også fattigdom men ikke så mange drømme, blot en nøjsom tilfredshed med livet. Jeg er nok en mellemting.

Hvordan påvirkede det din mor med brudte forhold og drømme, der ikke blev til virkelighed?

- Min mor arvede smerten fra min mormor. Smerten ved ikke at være blevet elsket som den, hun var, så helt alene min mormor var i sine første år. Min mor led vel under det, vi i dag kalder omsorgssvigt, og i dag er hun så frygtelig ensom. Hun blev skilt fra min far mange år, før han døde. Men hun forbinder ikke barndom, forlist kærlighed med sin ensomhed i dag. Hun er stolt af sin ensomhed og finder det foragteligt at behøve andre mennesker. For mig er det i mødet med andre mennesker, at meningen med livet opstår. Kunne man forestille sig, at vi havde et sprog, at vi havde tanker, hvis ikke vi havde hinanden?

Og dig?

- Jeg har i hvert fald altid skullet arbejde for at blive elsket. Været en dygtig pige.

Den varme, trivelige Linda Olsson kigger væk, men lyser op, da vi skifter emne igen til det, hendes bøger måske i virkeligheden handler om, trods de grumme, gribende rammer.

Mangler der kærlighed?

- Ja. Jeg er gammelromantisk. Jeg synes, det er så synd, når ganske unge piger siger, at tilfældig sex er helt fint og rækker til deres behov. Det kunne vi gamle kvinder måske sige, men ikke en ung pige. Hvor er hendes drøm om den helt store kærlighed? Jeg er så glad for, at Veronika i bogen rejser efter den mand, der er hendes livs kærlighed. Det gør unge piger ikke i dag. De siger pyt skidt og finder en ny. I min nye roman er min hovedperson også en, der ustandseligt rækker ud efter kærligheden, han vil så gerne elske de kvinder, der er i hans liv. Det er bare svært.

Så hjerte rimer stadig på smerte?

- Det kan lyde pessimistisk, at man skal opleve stor sorg, før man kan opleve stor kærlighed, men jeg tror på det. Hvis man aldrig har oplevet den ubetingede kærlighed, som en mor kan føle for sit barn, så vil man lede hele livet efter den. Man vil arve den smerte. Mange kvinder lever sådan, at det er deres børn, der skal give dem den ubetingede kærlighed, men det skal altså være omvendt.

Linda Olsson er glad for, at hun selv fik tre sønner og ikke en datter. Hun var bange for at falde i den fælde, hvor hun anglede efter kærlighed fra sine børn, fordi hun selv længtes. Hun har nok altid været bange for at arve sin mors og mormors smerte. Hun har været gift med børnenes far i 35 år nu. Men ensomheden er ikke holdt for døren.

- Det er jo ikke problemfrit at leve længe sammen. Vores børn er flyttet nu, og vi er ikke enige om, hvor vi skal bo. Jeg vil gerne her tilbage til Europa, og det vil min mand ikke. Det er blevet langt lettere for os at snakke om, efter jeg har fået succes. Så er vi mere ligeværdige.

- Det er jo heldigvis sådan, at man ikke behøver ret meget kærlighed, før man ved, at den findes. Men angsten for ikke at blive elsket bliver nok altid hos en. Og måske er det positivt, hvis man er bevidst om det. Som en sygdom, du erkender, du lider af. Du er lidt tættere på helbredelse, hvis du erkender, at du er syg. Man kan godt undvige den smerte, som kærligheden også fører med sig. Så der er håb for kærligheden, også selvom livet er voldsomt eller trivielt. Det er det, jeg gerne vil skrive om.

Deltag i konkurrence om 3 bøger af Det gode i dig, Linda Olssons nye roman!

Spørgsmål

Linda Olsson er også forfatter til:

Astrid & Veronika

Lad mig synge dig milde sange

Astrid & Vanessa

Send dit rigtige svar til: info@forlagetaronsen.dk

Konkurrencen slutter d. 15. november 2011.

28/10 – Bog & Idé, Fields, kl. 16

29/10 – Flensborg Bog & Idé, Roskilde, kl. 12.30

04/11 – Boghandleren, Østerbrogade – kl. 16

05/11 – Arnold Busck, Rødovre Centrum – kl. 13

10/11 – Politikens Boghal – kl. 11

18/11 – Nørrebros Boghandel – kl. 16.30

19/11 – Virum Boghandel – kl. 11.30

26/11 – Bog & Idé, Hillerød – kl. 12

30/11 – Stenløse Boghandel – kl. 19 – “Forfatteraften” – Tilmelding via Stenløse Boghandel

01/12 – Bogladen ved Søerne, Østerbro – kl. 16

Følg med på ‘Menneskelovens’ facebook