Interview med Emma Hamberg – om Næste stop Rosengädda

af Lone Pedersen 05.05.2013

Emma Hamberg er tilbage med en ny roman, som er første del af en trilogi. Her bindes svensk idyl sammen af tre personer i den lille by Rosengädda.

Som normal dødelig kan man godt blive helt forpustet af at høre om Emma Hamberg. Hun skriver bage- og kogebøger i ét væk, og har arbejdet som tegneserietegner, radiovært og redaktør. Hun har tre døtre og en mand. Hun har en produktion af børne- og ungdomsbøger bag sig. Og de sidste år har hun forfattet et par utroligt populære romaner, rettet mod voksne kvinder. Det nyeste skud på den stamme er Næste stop Rosengädda, som udkommer på dansk den 5. maj i år.

Næste stop Rosengädda er første bind i en trilogi, der kredser om den lille by Rosengädda, men mest om de tre hovedpersoner: Bror – en dreng på tretten, der ikke føler, at han passer ind nogen steder, Jane – en på én gang sky og meget imødekommende ældre dame, der tager sig af tilskadekomne dyr, og endelig Tessan – en grillbar-bestyrer, der er så ulykkelig, at hun ender med at isolere sig i et klædeskab.

”Jeg tror, Tessan er den egentlige hovedperson. I hvert fald for mig,” siger Emma Hamberg. Romanen
levner lige meget plads til de tre skæbner, men Hamberg fortæller videre: ”Tessan kommer vi til at følge
i de to kommende bøger. Selvfølgelig dukker Bror og Jane også op, men ikke lige så meget – men der
kommer spændende typer, det lover jeg!” Når alt kommer til alt er det dog, ifølge Hamberg, helt op til
læseren selv, hvem man synes er hovedpersonen.

Det er næsten umuligt ikke at komme til at holde af Bror, Jane og Tessan – og de farverige bipersoner
Hamberg omgiver dem med. I sin dedikation, sidst i bogen, takker forfatteren de mennesker, hun har
snuppet romankarakterernes særheder og egenskaber fra. Men hvem af dem minder mest om hende selv?

”Det ved jeg faktisk ikke. Jane måske. Eller rettere: jeg har brugt dele af mig selv i dem alle sammen. Sådan er det nok for mange forfattere. At vi tager fra os selv og folk omkring os, og siden klistrer delene sammen med fantasien.”

Bror, Jane og Tessan er utroligt forskellige mennesker, men de har alle store problemer i romanens
start. Bror er overbevist om, at hans forældre skal skilles, og at det er hans skyld. Jane stoler ikke på
andre mennesker, og har årtier gamle traumer, der bliver revet op i. Tessans liv er gået helt i stå, hendes kæreste er utro, og hendes mor er en heks. Det er svært at bedømme, hvem det er mest synd for, og selv forfatteren har sine tvivl: ”Det er Bror. Jeg elsker Bror. Men han er jo ikke lige så ensom som Tessan. Tessan er egentlig uendeligt ensom. Jeg lider i virkeligheden nok mest med hende. Bror har en familie, der elsker ham for den, han er. Netop derfor er han et stærkt, selvstændigt individ, som Tessan ikke er i nærheden af at være. Brave lille Tessan, nøj, hvor må hun kæmpe hårdt!”

Det er ikke kun personernes problemer, der er forskellige. De er i tre aldersgrupper, fra vidt forskellige
miljøer og klasser, og fordelt på begge køn, hvilket er meget forfriskende i en genre, der normalt er
domineret af kvindelige middelklasse-karakterer.

”Jeg deler ikke mennesker ind efter alder. Alder siger ingenting om, hvordan et menneske er indeni. Jeg har nære venner i alle aldre. En af mine bedste venner er 96 år. Og på den anden side har jeg mine tre døtre, som er superhyggelige. Det handler om personligheden. Jeg tror, jeg vil udbrede den erkendelse med Næste stop Rosengädda.”

Det samme gælder klasseskellet. ”Det spiller naturligvis en rolle, hvilken verden man kommer fra. Om man har rige, højtuddannede forældre med tid til deres barn – som Bror har – eller om man er vokset op med en enlig mor, der arbejder døgnet rundt – som i Tessans tilfælde. Men det vigtigste af alt er, at man bliver elsket for at være den, man er. Hvis den lille del af tilværelsen mangler, spiller status ingen rolle.” Hamberg opsummerer sine tanker således: ”Man skal glemme alt det ydre og kigge på de indre værdier. Hvis de er gode hos begge parter, skal man nok kunne lege sammen.” Næste stop Rosengädda indledes netop også med følgende citat fra Emma Hambergs svigerfar: ”Ha’ en god dag – og husk at lege!”

Hamberg selv arbejder med sine historier på en befriende, legende måde, hvor brudstykker af personlige fortællinger bliver flettet sammen til helstøbte romaner – og i dette tilfælde altså til en trilogi. ”Alle tre hovedpersoner har jeg mødt i virkeligheden. Tessan er en af mine naboer, faktisk. En person jeg ønskede, jeg kunne hjælpe med at forløse. Så jeg forløser hende i min bog. Efter bogen udkom i Sverige, og hun læste den, søgte hun ind på politiskolen, som hun altid havde ønsket sig at gøre. Det var dog Jane, jeg mødte først. Hun åbnede døren, da jeg bankede på, og tog imod mig med et par bryster, der stod lige ud i luften. Lidt efter knappede hun skjorten lidt op og dryssede nødder ned i kavalergangen. Det viste sig, at hun havde syv egernunger boende dernede. Efter den oplevelse kunne jeg slet ikke holde op med at tale med hende. Det var der, Rosengädda-trilogien startede.”

”Jeg elsker at skrive epiloger,” siger Hamberg, da snakken falder på, hvordan det er at skifte fra at skrive enkeltstående romaner til en serie. ”Det gik op for mig, at jeg kunne skrive en hel bog i stedet for en lang epilog. Så nu har jeg skrevet en roman, og senere kommer der to epiloger af 400 sider. Det er fantastisk at omgås med de samme karakterer og steder så længe!”

Der dukker dog også nye ansigter op i de kommende Rosengädda-bøger, og Hamberg vil gerne løfte sløret en lille smule: ”Jo, vi skal møde Jonny – en udbrændt og ensom brandinspektør. Han har været brandmand, men dumpede den fysiske prøve for nogle år siden. Nu sidder han, helt alene, som chef for Rosengäddas deltidsbemandede brandstation, og ser på delfiner på sit enorme fjernsyn. Han løfter håndvægte med den ene hånd og spiser ostepops med den anden. Han har mistet alt. Sit sociale liv og sin mandighed. Hvem er han egentlig? Nu er alle rammerne væk … Og så skal vi møde Rafael. Han er en passioneret vagabond, som skal bevogte slotter Smörkulla, mens ejeren – som vi møder i etteren – er bortrejst. Han er også ensom, og sulten efter oplevelser. Og Tessan er der også. Jeg kan godt garantere læserne et rigtigt trekantsdrama!”

Der er med andre ord noget at se frem, og god grund til at starte turen til Rosengädda allerede nu.

Bestil bogen her